Du er her: Medarbejdere
/
/
/
/
/
Administrerende direktør og partner

Morten er uddannet arkitekt og fungerer som vores tekniske og administrative orakel. Han sætter sig hurtigt ind i komplicerede problemstillinger f. eks vedrørende opbygning og logistik af vores net løsninger eller hvordan en større løsning kan visualiseres enkelt. Giv arkitekten en blyant!
Morten har desuden ansvar for medarbejdere, økonomistyring, kontraktudfærdigelser, aftalegrundlag og projektstyring.
Ud over Mortens sans for orden og rene linier, bidrager han med vigtige kreative løsninger, kender teknikkens begrænsninger og ser hurtigt, om ting kan lade sig gøre. Han ved hvad der bliver snakket om, når folk siger 'gateway', 'algoritmekonfigurering' og 'vectorinterpolering'.
Kreativ direktør og partner

Thomas er journalist og fotograf, men bruger meget af sin tid på at udvikle ideer og sætte dem i søen.
I NNTV er Thomas også ansvarlig for videoproduktionerne, og dem der er med på produktionsteamet - og samtidig primus motor på de fleste kreative løsninger.
Thomas har før NNTV arbejdet 7 år i DR-TVs B&U afdeling, hvor han fungerede som konceptudvikler, tilrettelægger, producer, fotograf, klipper og redaktør. Bl. a. derfor kommer udvikling og eksekvering af store kampagneløsninger let til ham.
Partner

Jens er hardcore programmør. Han nørder derudaf og kan selv udvikle streamingværktøjer, bygge elementer i stylesheets, forbedre algoritmer, udvikle browser detection til mobiltelefoner... og få det hele til at hænge sammen.
Han ved alt om databaser og netsikkerhed og kan altid finde den bedste serverløsning – til den rette pris.
Kommerciel Kommunikation (freelancer)

Jon er NNTVs partner in crime, når det handler om at lave strategier og koncepter for effektfulde kampagneløsninger.
Jon har arbejdet i reklamebranchen i mange år, og har de sidste 10 år været partner og kreativ direktør i Full Circle Reklamebureau A/S, tidligere Brandt & Co.
Ud over erfaring med kreative løsninger og målgruppesegmentering, har Jon via sin baggrund som illustrator og tegneserietegner en streg, der kan få ethvert storyboard og enhver illustration til at leve.
Grafisk geni (freelancer)

Lukas er en super stærk grafiker, og når hans streg rammer lærredet eller skærmen, så kommer resultatet helt naturligt til at ligne en million.

Han er stærk i de nye grafiske sprog, men har samtidig flair for de stilrene udtryk.
Lukas er lige god når det gælder de digitale medier, som når der skal leveres til printmedia.
Videofotograf (freelancer)

Vi har selv uddannet Bastian. I dag er han fast hos TV2 Lorry. Det glæder os, for han bliver bare bedre og bedre, og han er altid med når vi skal have gode billeder i kassen.
Videofotograf m.v. (freelancer)

Jeff har været NNTV mand, siden vi blev stiftet i 2000. Han er altid klar til at give en hånd med, og tager også gerne et kamera, hvis vi skal ud i flerkamera-produktioner.
Når han ikke er hos os, arbejder han i Det Danske Filmistitut som underviser.
Vært og mikrofonholder (freelancer)

Line har karisma og kender ikke til sceneskræk - hun elsker at være på. Til de større funky videoproduktioner bruger vi gerne Line som reporter eller vært. Ud over hendes smukke ydre har hun ben i næsen og et varmt hjerte, der kan smelte ethvert ”offer”.
Videofotograf og klipper (freelancer)

Jonas mødte vi, da vi lavede TV-udsendelser om Eventyrteatret for TV2. Han var skuespiller dengang, men i dag er han en supergod fotograf, som samtidig har stor teknisk viden om udstyrets begrænsninger og muligheder.
Når vi laver flerkameraproduktioner er han selvskreven på holdet, og han tager også en del reportageopgaver.
WebTV
Egen WebTV Station
webdesign ski leverandør kampagne markedsføring kommunikation community web tv grafisk identitet netværk e-shops oldschool knowhow videoproduktion sociale medier mobil marketing menneskelig vinkel kommunikationplatforme ung_målgruppe nntv